Gå til hovedindhold

Morsø Forsyning

Morsø Forsyning består af fire selvstændige selskaber, som blandt andet søger for drift af spildevandsrensning, vandforsyning og varmeforsyning.

Indhold

    I Morsø Forsyning mærker vi klimaforandringerne tydeligt. Det regner mere og voldsommere. Grundvandet står højere og fjorden stiger.

    De faktorer kæmper vi med dagligt, og som udviklingen er nu, vil den opgave ikke blive mindre. Og selvom vi arbejder mod at sikre vores kunder mod disse vandmængder, så er det ikke nok. Vi bliver nødt til at standse den udvikling vores klima er i.

    Som branche har vi en fælles ambition om, at forsyningerne skal være CO2-neutrale inden 2030.

    Klimarådet skal være med til at tydeliggøre de lokale muligheder der er. Klimarådet skal også bidrage til at se på potentialerne på tværs af kommune, landbrug, erhverv og forsyning på en sådan måde, at det er håndgribeligt og kan motivere til, at vi alle handler.

    Denne opgave skal løftes sammen. Vi bliver nødt til at se på tværs af sektorerne for at komme i mål, både som sektor, men især også som samlet ø.

    Morsø Forsyning består af 4 selvstændige selskaber, Morsø Forsyning A/S, Morsø Spildevand A/S, Morsø Vand A/S og Morsø Varme A/S. Selskaberne sørger blandt andet for drift af spildevandsrensning, vandforsyning og varmeforsyning.

    Koncernen er sparringspartner i den kommunale planlægning og sikrer gennem dialog at opfylde mål og strategier. Derudover sikrer vi administration af tømningsordningen.

    Vi sørger for, at du har varmt vand i radiatorerne, rent vand i hanerne, og at du kan komme af med dit spildevand på en måde, så det belaster miljøet mindst muligt. Vi står for driften af vandværker, tre rensningsanlæg, et fjernvarmeanlæg og ledningsnet til vand, varme og spildevand.